
Salget af Model Y går tydeligvis godt for Tesla. I hvert fald har den amerikanske elbilproducent for anden gang siden februar valgt at hæve priserne på bilen. Men den er stadig væsentlig billigere end den var inden januar måneds vilde prisnedsættelser.
Denne gang er det de to billigste varianter, der er steget i pris. Både den baghjulstrukne udgave og Long Range-udgaven er blevet sat op med 7.500 kroner. Performance-udgaven, der blev sat ned 14. april, er der ikke pillet ved.
Model 3, Model S og Model X holder også priserne.
Model Y | Pris i Januar | Pris i April | Nuværende pris |
---|---|---|---|
Baghjulstræk | 450.090 kr. | 374.990 kr. | 382.490 kr. |
Long Range | 561.280 kr. | 433.490 kr. | 440.990 kr. |
Performance | 630.096 kr. | 456.496 kr. | 456.496 kr. |
Lignende prisreguleringer er også foretaget på andre markeders blandt andet i Sverige, hvor stigningen er på 11.000 SEK.
Tesla justerer konstant priserne på grundlagt af udbud og efterspørgsel. I marts måned var Model Y den bedst sælgende bil i Danmark overhovedet. Den solgte mere end seks gange så meget, som nummer to på listen.
Der er aldrig tidligere blevet indregistreret så mange eksemplarer af den samme bilmodel på en måned herhjemme.
Læs mere: Model Y går som varmt brød herhjemme.