Elbiler

Tesla sætter ny global salgsrekord

Med knapt en halv million leverede biler i årets første halvår, overgik Tesla ikke alene sig selv, men også Wall Streets forventninger.

værdi
Tesla Model Y

Resultatet af Teslas prisnedsættelser i januar kan nu virkelig ses i statistikkerne. I årets andet kvartal leverede Tesla 466.140 biler til kunderne. Det er ikke alene rekord for selskabet selv, det slog også analytikernes forventninger. Wall Street forventede at Tesla ville kunne sælge omkring 448.000 biler.

Tesla oplyser ikke præcis hvor mange af hver model, de sælger, men grupperer Model 3 og Model Y, ligesom Model S og Model X er i samme gruppe. Og det er naturligvis gruppen med Model Y der trækker læsset. Model S og X står bare for 4,12 procent af salget.

Faktisk har prisnedsættelserne givet Model Y en imponerende popularitet – også herhjemme. Med 8.665 nye registreringer er det den overlegent mest populære bil herhjemme i første halvår af 2023. Og det er vel at mærke alle biler, ikke bare elbiler. Peugeot 208 har andenpladsen med 2.661 nyregistreringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der er også udfordringer for Tesla. For de producerer nemlig flere biler, end de sælger. Således blev der produceret 13.560 flere Teslaer, end der blev solgt i andet kvartal. De lægges oven på bunken fra første kvartal, hvor Tesla producerede 17.933 flere biler, end de solgte.

Det er noget, der bekymrer investorerne. Til gengæld er det godt for nye bilkøbere, da det betyder, at Tesla næppe vil hæve priserne igen foreløbig.

[infogram id=”4582379a-769d-41e6-9619-6b0ffeb12bce” prefix=”kYm” format=”interactive” title=”Tesla statistik”]

Ser vi på markedet herhjemme, er Tesla også komplet overlegen. Fra d. 1. januar – 30. juni 2023 blev der solgt 26.166 elbiler, hvilket er en stigning på 115,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det betyder, at de elektriske biler gennemsnitligt stod for 31 procent af alle indregistrerede biler i perioden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Tesla besætter både første- og andepladsen over de mest populære elbiler.

Top 10 elbiler, første halvår 2023

#ModelAntal
1Tesla Model Y8.655
2Tesla Model 31.665
3Volkswagen ID.41.388
4Audi Q4 e-tron1.188
5Skoda Enyaq iV1.024
6Volvo XC40916
7Renault Megane E-Tech797
8BMW i4658
9Volkswagen ID.5638
10Polestar 2579
KIlde: Bilstatistik.dk

Pr. d. 30. juni 2023 udgjorde elbiler 5,2 procent af den samlede bilbestand, til sammenligning udgjorde de 3,16 procent på samme tidspunkt sidste år, hvilket er en fremgang på 2,04 procentpoint. Den totale bilbestand oplevede en vækst på 0,5 procent i perioden fortæller De Danske Bilimportører.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.