ElbilerTophistorie

Toyota har de mest tilfredse bilejere i Danmark

Toyota har for første gang indtaget førstepladsen i den samlede AutoIndex-undersøgelse – og kan nu officielt bryste sig af Danmarks mest tilfredse bilejere.

For første gang topper Toyota den samlede AutoIndex-undersøgelse – Danmarks største tilfredshedsundersøgelse blandt bilejere. Det viser nye tal fra Loyalty Group og FDM, hvor 22.000 danske bilister har vurderet deres oplevelser med både bil, forhandler og værksted.

Toyota har i årevis været fast gæst på topplaceringerne i flere af undersøgelsens kategorier. Og i år lykkes det altså mærket at samle nok point til at tage førstepladsen samlet set – med en score på 920 ud af 1.000 mulige.

 

Til gengæld blev BMW slået af tronen – tyskerne har ellers haft patent på førstepladsen siden 2012, altså i imponerende tretten år.

AutoIndex 2025 bygger på besvarelser fra over 22.000 danske bilejere. Undersøgelsen dækker biler registreret fra 2021 til 2024 og består af mere end 200 spørgsmål fordelt på fire hovedkategorier: tilfredshed med bilen (40%), loyalitet (20%), forhandleren (20%) og værkstedet (20%).

 

Toyota opnåede førstepladsen i tre ud af fire kategorier og blev nummer to i den sidste – og dermed samlet vinder af årets AutoIndex.

Bemærkelsesværdig er det, at de seneste års mest populære bilmærke, Tesla, fortsat ligger og roder i bunden af tabellen. De er dog rykket en enkelt plads op fra 19 til 18 – selv om de samlet er faldet med 0,9 point.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.