×
ElbilerTophistorie

Toyota: Elbilerne topper ved 30 procent

Elbilernes markedsandel vil toppe på 30 procent, mener Toyota-topchefen. De resterende 70 procent vil være fossil, brint og hybrider.

Toyota har haft en relativt tilbagelænet holdning til elbiler og nu ved vi hvorfor. Under et foredrag foran 200 virksomhedsledere meddelte Toyotas bestyrelsesformand og tidligere administrerende direktør, Akio Toyoda, at han fortsat ikke tror på elbilen som toneangivende.

Han spår, at elbilernes markedsandel vil toppe ved 30 procent. De resterende 70 procent vil være en blanding af hybrider, fossil- og brintbiler.

Med en milliard mennesker i verden, der lever uden elektricitet, er det ikke svaret at begrænse deres valg og mulighed for at rejse ved at lave dyre biler, sagde Akio Toyoda.

– Uanset hvor store fremskridt elbilerne gør, tror jeg, de stadig kun vil have en markedsandel på 30 procent. Så vil de resterende 70 procent være hybrid-, brændselscelle- og fossilmotorer. Og jeg tror helt sikkert, at fossilbiler vil forblive, fortalte Akio Toyoda.

Han er ret alene med sin spådom. Ifølge en prognose fra analysefirmaet BloombergNEF vil elbiler stå for 75 procent af salget af nye biler og 44 procent af personbiler i 2040. Herhjemme var elbilernes andel af nyregistreringer i 2023 på 36 procent. I 2022 var den på 21 procent.

Modsat andre bilproducenter har Toyota holdt fast i en flervejs-strategi med både hybrider, forbrændingsbiler, brændselsceller og elbiler i langtidsplanerne.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.