×
ElbilerTophistorie

Verdenspremiere på Škoda Enyaq Coupe iV

Skoda Enyaq Coupe iV RS bliver den første modelvariant, der kommer til Danmark. Forventligt i juni måned.

Skoda har hevet volourtæppet af Skoda Enyaq Coupe iV i Prag. Den kommer i fire varianter, hvoraf topmodellen bliver sportsudgaven RS. Det bliver også den første af varianterne, der kommer til Danmark, formentlig til juni.

Tjekkerne hævder, at den nye Coupe har “klassens laveste luftmodstand”, hvilket bliver “vekslet til den hårdeste valuta blandt elbiler: lang rækkevidde”. Det er dog kun Coupe iV 80 og 80x, der er kommet WTLP-rækkevidde på indtil videre; den er på “over 500 kilometer”.

Skoda Enyaq Coupe iV er 4.653 mm lang, 1.879 mm bred og 1.622 mm høj og er dermed 4 mm længere og 1 mm højere end Enyaq iV. Akselafstanden er den samme – 2.765 mm. Coupedesignet stjæler 15 liter af bagagerummet, så den kan rumme 570 liter.

Alle fire varianter har mulighed for træk. De to mindste på 1 ton og de to største 1,2 ton.

Coupe iV 60Coupe iV 80Coupe iV 80xCoupe iV RS
Batteri (netto)62 kWh (58 kWh)82 kWh (77 kWh)82 kWh (77 kWh)82 kWh (77kWh)
Motorer112 (firehjulstræk)2 (firehjulstræk)
Ydelse179 hk (132 kW)204 hk (150 kW)265 hk (195 kW)299 hk (220 kW)
Moment310 nm310 nm425 nm460 nm
0-100 km/ti.o.i.o.i.o.6,5 sek.
Rækkeviddei.o.500+ km (WLTP)500+ km (WLTP)i.o
Opladning (AC/DC)11 kW / 120 kW11 kW / 135 kW11 kW / 135 kW11 kW / 135 kW
Krog/træk1.000 kilo1.000 kilo1.200 kilo1.200 kilo
I.o. = ikke Oplyst. Kilde: Skoda

Laura forstår også dansk

Indenfor styres løjerne på en 13 tommer skærm. Den kan betjenes via tryk på skærmen, en touchslider, håndbevægelser foran skærmen eller ved at tale til den digitale assistent, Laura, som forstår 15 sprog inklusive dansk.

Skoda Enyaq Coupe iV RS
Kabinen i Skoda Enyaq Coupe iV RS.

Bilen har konstant online-forbindelse via et indbygget eSIM, så man bl.a. kan styre opladning og temperatur i kabinen via sin smartphone. Ligesom bilen kan modtage opdateringer af vejkort og systemsoftware, selvom den står hjemme i carporten.

Skoda Enyaq Coupe iV fås naturligvis også udstyret med en række assistentsystemer. Blandt andet kan man få headup-display med Augmented Reality. Den kan også udstyres med Collision Avoidance Assist, som opdager, hvis man er ved at kollidere med en fodgænger, cyklist eller en anden bil og øger ratudslaget, så man skal dreje mindre på rattet for at foretage undvigemanøvren. Et andet system er Turn Assist, som advarer og ultimativt bremser bilen, hvis der kommer trafik forfra eller bagfra ved venstresving.

Travel Assist består af Adaptive Lane Assist, Traffic Jam Assist, Emergency Assist og Predictive Cruise Control, hvor sidstnævnte bruger billeder fra kameraet i forruden og data fra navigationsanlægget til at holde øje med sving og fartgrænser og tilpasser farten på forhånd. Ultimativt kan Travel Assist overtage styringen og hjælpe føreren trygt igennem smalle passager – også i byen.

Skoda har endnu afsløret priserne på Enyaq Coupe iV.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.