Volkswagen: Fremtiden er tysk – og elektrisk

Volkswagen satte sig for at blive verdens førende elbilsproducent i 2025. Med de nyeste salgstal og en lind strøm af nye modeller ser det ud til, at missionen er tæt på at lykkes.

Volkswagen Gruppen satte sig for at blive verdens førende elbilsproducent i 2025. Med de nyeste salgstal og en lind strøm af nye modeller ser det ud til, at missionen er tæt på at lykkes – i hvert fald på hjemmebanen i Europa. Den tyske bilgigant er rykket helt op i førerfeltet på elbilsmarkedet – og ifølge koncernen selv er det kun et spørgsmål om måneder, før de kan kalde sig Europas ubestridte elbilsmester.

Volkswagen-gruppen har i 2025 sikret sig førstepladsen på elbilsalget i Europa med mærket Volkswagen, mens datterselskaberne Audi og Skoda indtager fjerde- og femtepladsen. Tilsammen står koncernen bag halvdelen af de ti mest solgte elbiler i første halvdel af året. Det er et klart signal om, at strategien virker, mener Silke Bagschik, der er salgs- og marketingschef for Volkswagens elbiler.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

– Vi bliver ledende i år eller næste år, når vi lancerer ID.2 og fuldender familien. Jeg er overbevist om, at det bliver noget banebrydende i Europa, siger Silke Bagschik, i et interview med svenske NyTeknik.

Planen er klar: I 2026 sender Volkswagen den længe ventede ID.2 på gaden – en lille, prisvenlig elbil, der sammen med de to søskendebiler Cupra Raval og Skoda Epiq skal gøre elektrisk mobilitet mere tilgængelig for masserne. Og i 2027 følger ID. Every1, den billigste af Volkswagens elbiler.

Uden statsstøtte – med overskud

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Det er netop konkurrencen fra både kinesiske og europæiske spillere, der har tvunget Volkswagen til at tænke nyt og skære i omkostningerne. Ifølge Bagschik er det ikke en trussel, men en drivkraft.

– Konkurrence er sundt. Det tvinger os til at holde os skarpe. Og det er netop derfor, vi nu har fået styr på vores omkostningsstruktur og kan tilbyde biler som ID. Every1, forklarer hun til NyTeknik.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Volkswagen har desuden justeret sin strategi på det vigtige kinesiske marked, hvor man tidligere har tabt terræn. Nu producerer man lokalt og opererer med lavere omkostninger – og vigtigst af alt: Koncernen tjener penge på sine elbiler, helt uden statsstøtte.

Men selvom optimismen er høj, peger Bagschik på behovet for en stærk og langsigtet industripolitik i EU, der kan sikre fair konkurrence og adgang til de nødvendige råmaterialer.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

– Hvis Europa vil være en spiller i elbilernes fremtid, så kræver det stabilitet og politisk opbakning. Ellers taber vi kapløbet til dem, der ikke spiller efter samme regler, advarer hun.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.