Volkswagen har længe talt om deres næste store våben i elbilkampen: Unified Cell. Nu er batteriet endelig klar til at gå i produktion – og det kan blive et vendepunkt, især for de mere folkelige elbiler fra Volkswagen, Skoda og Cupra. Det meddeler VW gruppen i en pressemeddelse.
De fortæller også, at de første celler ruller ud af PowerCos gigafabrik i Salzgitter inden året er omme, og derefter følger nye fabrikker i Spanien og Canada. Dermed får Europa for første gang en stærk, lokal batteriproduktion i stor skala – noget der hidtil mest har været forbeholdt kinesiske og koreanske spillere.
“Unified Cell battericellen er en nøgleteknologi i det 21. århundrede og spiller en afgørende rolle for den europæiske bilindustris fremtid,” siger PowerCo-direktør Frank Blome. “Med vores første serieproducerede celle tager vi et stort skridt mod at etablere batteriteknologi i Europa.”
Artiklen fortsætter efter annoncen



