Underholdning

Yousee hæver priserne fra årsskiftet

Yousee hæver priserne på tv-pakker og visse bredbånds- og mobilabonnementer pr. 1. januar. Det skyldes øgede omkostninger, siges det.

Yousee hæver priserne

Yousee hæver priserne for tv-pakker samt for visse bredbånds- og mobilabonnementer pr. 1. januar. Prisstigningen skal dække de øgede omkostninger til køb af indholdsrettigheder og Yousees netværksleverandør. Selskabet vil ikke tjene på prisstigningerne, loves det.

”Jeg tror, alle danskere har kunnet mærke, at alting er blevet dyrere. Vi er derfor meget opmærksomme på, at det er udfordrende tider for vores kunder. Derfor arbejder vi som ansvarlig operatør på at finde den rette balance mellem at drive holdbar virksomhed og have et forsvarligt prisniveau over for vores kunder”, siger Christian Morgan, CEO for Yousee.

Prisstigningen er en såkaldt provenuneutral justering, der udelukkende dækker øgede omkostninger til indholdsrettigheder og netværksleverandør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Øgede omkostninger gør desværre prisstigninger nødvendige. Vi hæver ikke priserne for at øge indtjeningen fra vores kunder. Vi hæver priserne på vores tv-pakker, fordi omkostningerne til tv-rettigheder og særligt sportsrettigheder stiger så voldsomt. Det er vi nødt til at reagere på. I en tid hvor vi desuden er ramt af inflation og stigende energipriser bliver vi nødt til at sende dele af den samlede regning videre”, forklarer Christian Morgan.

Yousee hæver priserne for faste tv-pakker og Bland Selv til privatkunder med mellem 20 og 40 kroner pr. 1. januar. Den mindste stigning sker for pakker med mindst indhold, og den største stigning sker for pakker med mest indhold.

MERE OM SAMME EMNE:

Samtidig stiger visse bredbånds- og mobilabonnementer med 10 kroner.

Alle berørte kunder vil få individuel besked om ændrede priser via brev eller e-mail i løbet af oktober og november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.