Konflikten mellem Yousee og danske indholdsproducenter, der brød ud i lys lue tirsdag morgen, er eskaleret natten over. Konflikten kan i yderste konsekvens betyde, at Yousee-kunder mister alt danskproduceret indhold.
Det er naturligvis penge, der er problemet. Yousee hævder, at de trods en opsagt aftale fortsat betaler for rettighederne til at vise det danske indhold. Men det afvises blankt af Copydan.
“Nuuday har konsekvent meddelt Copydan, at vi ønsker at betale det fulde beløb for brug af rettigheder, mens vi afventer domstolens afgørelse. Nuuday betaler fortsat alle Copydans fakturaer fuldt ud,” lød det i en pressemeddelelsen, der blev sendt ud tirsdag middag.
Artiklen fortsætter efter annoncen

