×
GadgetsTophistorie

Yousee lancerer sin egen Chromecast-konkurrent

Yousee Streamer samler flow-tv, streamingtjenester og apps i en dongle, der er baseret på Googles Android TV.

Yousee har lanceret et nyt våben i kampen om streaming-kunderne. Yousee Streamer er en dongle, der kombinerer flow-tv, streamingtjenester og apps. Den er baseret på Android TV og kan stemmestyres. Chromecast er indbygget.

Dermed minder den i mistænkelig grad om bokse, som allerede eksisterer, eksempelvis Chromecast med Google TV og Apple TV. Men Yousee mener alligevel, den skiller sig ud.

– Det særlige ved Yousee Streamer er, at man meget let kan skifte rundt mellem tv-kanaler og streamingtjenester. Et klik, så er man på for eksempel Disney+, men samtidigt har man fjernbetjeningen, så man kan trykke på 1 og så er man på DR eller på et andet tal og så er man på en anden kanal, siger Christian Morgen, der er der er CEO hos YouSee, til BT.

Yousee Streamer
Brugerfladen på Yousee Streamer.

Fjernbetjeningen kan desuden afløse den gamle tv-fjernbetjening loves det. Den kan nemlig både bruges til at tænde, slukke, skrue op og ned for lyden samt skifte mellem tv og streaming.

Yousee har sørget for, at donglen automatisk er indstillet med de tv-kanaler, man abonnerer på via Yousee. Der er på forhånd installeret en række streamingtjenester på donglen, men man kan selv tilføje yderligere apps.

Yousee Streamer kommer til salg den 20. september og koster 399 kroner.

Fakta om YouSee Streamer

  • YouSee Streamer kan fås i YouSee’s butikker og på yousee.dk fra den 20. september. Prisen bliver 399 kr., men der vil være et attraktivt lanceringstilbud til alle nye YouSee Play-kunder.
  • Kan anvendes af alle, som har tv og streaming via YouSee, men den er særligt udviklet til de YouSee Play-kunder, som ser flow-tv og har flere streamingtjenester.
  • Er bygget på Googles velkendte og driftssikre Android-teknologi og har indbygget Chromecast og integreret Google Assistant.
  • Leveres med en bluetooth fjernbetjening, som gør det nemt at zappe og få adgang til populære streamingtjenester.
  • Kommer med en række præ-installerede apps fra streamingtjenester der findes i YouSee Play, og det er muligt at installere yderligere apps fra Google Play Store. Streameren kan således også bruges til at streame underholdning, som ikke leveres af YouSee.
  • Kan anvendes i EU-lande i op til 30 dage ad gangen.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.