Steve Jobs kom tilbage til Apple med et brag og ændrede på få år det, der var en synkende skude til en af verdens mest succesfulde virksomheder. I 1998 stod det ellers skidt til med Apple, der stod på randen af konkurs eller et opkøb. På det tidspunkt var drømmen om iPod – og for den sags skyld iPhone – formentlig blot nogle ufærdige ideer i Jobs’ hoved, og Apple var i den grad en computerproducent. Og Jobs første plan var simpel: Lav en pænere computer. Den plan udmøntede sig den 6. maj 1998 i iMac.
En computer til alle
Indtil 1998 havde Apple stort set fokuseret på sin kernemålgruppe: Folk i kreative brancher, der ville have et styresystem, der var stabilt og brugervenligt. Men med iMac var planen en helt anden. Steve Jobs havde indsat et helt nyt ledelsesteam, og de havde planer om at nå ud til den brede målgruppe – især havde Jobs kastet sin kærlighed på uddannelsessektoren. Både fordi den på det tidspunkt var ved at blive digitaliseret over hele linjen og fordi Apple skulle etableres som et brand blandt de unge – et brand, de ville huske når de blev voksne. Målsætningen for iMac var at bygge en computer, der var æstetisk smuk og gav en let og brugervenlig adgang til internettet, som i 1998 stadig ellers kun var forbeholdt de få.
Grå kasser
Da Steve Jobs gik på scenen d. 6 maj begyndte han med at opremse de fejl, han mente kendetegnede de computere der stod hjemme hos private. De var langsomme, kunne for de flestes vedkommende ikke komme på nettet, var belemret med gamle standarder som PS/2 og parallelporte, der var ekstremt ufleksible og krævede helt utroligt mange drivere, som gjorde systemet ustabilt. Åh ja, og så var det grimme, grå kasser som virkelig ikke gjorde noget godt for noget. Med iMac skulle det være historie.
Hvad var iMac’en så?
Jobs var ved at sprænges af glæde over at kunne introducere det, han så mente var fremtiden for personlig computer.
Først og fremmest var iMac hurtig. Den havde den relativt nye G3 processor, som firmaet også havde brugt i sin PowerPC et halvt år tidligere. Den var, ifølge Jobs, op til dobbelt så hurtig som Intels Pentium II processor, der ellers var det ypperste på markedet.
Derudover havde maskinen et indbygget modem – noget der ellers ikke var normalt i 1998, hvor stort set alle computere skulle forbindes via et eksternt modem. Der var også indbygget ethernet med den “hurtige” 100MB standard. Derudover havde Apple tilføjet den, på det tidspunkt, nye USB standard. Den betød, at man kunne droppe de mange forskellige porte, og blot koble alt til via det nye stik. Teknologien, der var udviklet af Intel, betød også, at computeren selv kunne genkende tilbehøret, og i de fleste tilfælde var det ikke nødvendigt manuelt at installere drivere, da computeren selv kunne finde og installere de rigtige drivere. Mac OS var i starten ret selektiv med, hvilke enheder, det ville genkende – i dag, 20 år senere, kan stort set alt kobles både på Mac og en hvilken som helst Windows PC.
“Bagsiden på vores er pænere end forsiden på de andres…”
Designet på den nye iMac var også et kapitel for sig selv. I stedet for den grå kasse, der indtil da havde kendetegnet både Macs og PC’er, havde Apple bygget et kabinet i en blanding af farvet og næsten gennemsigtigt plastik. Forsiden var prydet af stereohøjttalere, en 15″ skærm med den, for 1998, flotte opløsning 1024×768, og et CD-rom drev. Jobs viste alle designdetaljerne frem – inklusiv bagsiden, hvor portene sad gemt, og bærehåndtaget. Hans “bagsiden på denne her er pænere end forsiden på de andres” kommentar fik tilhørerne til at grine – indtil da havde ingen reelt tænkt på, at en computer skulle se godt ud.
Steve Jobs pralede også af mus og tastatur, som han mente var “great”. Senere skulle det vise sig, at den runde mus i særdeleshed ikke var særligt “great”, og alle der har siddet og fedtet med ondt i håndleddet efter at have brugt den håbløst designede mus vil vide, at det var en kæmpe bommert.
Kritikerne mente også, at iMac, med dens startpris på 1.299$ var alt for dyr – noget, der dog efterfølgende blev modbevist af salgstallene.
Resten er historie
Efter lanceringen blev iMac en fast del af Apples produktportefølje. Fire år senere lancerede firmaet den første iMac med LCD skærm og G4 processor. Selve computeren var placeret i en iglo formet fod. I 2005 kom den første maskine, hvor computeren var bygget ind i bagsiden af skærmen i stedet. Dernæst kom det aluminium kabinet der var forløberen for det ultratynde kabinet, den nuværende iMac er bygget ind i.
Senest har Apple lanceret deres 24-tommer store iMac med egen M1 processor. Den kan du læse vores anmeldelse af her.
På trods af mange forudsigelser om den stationære computers død er det langt fra sket endnu. iMac er et levende eksempel og stadig en enorm succes i dag.
Bemærk: Denne artikel blev første gang publiceret i 2018, da iMac’en fyldte tyve år.