Mængden af materiale der er tilgængelig på Amazon Prime Video imponerede os ikke, men til en intropris på kun 25 kroner, i de første seks måneder, så kan det godt svare sig. Her bringer vi et bud på, hvad du skal se på tjenesten:
The Grand Tour – 1 sæson
De tre Top Gear-værter, der revolutionerede, hvordan man laver motor-tv, fik en pose med millioner og muligheden for endnu en revolution. I stedet valgte de at iføre det gamle Top Gear skæg og blå briller, og fortsætte som om intet var hændt. Lidt en skam at de ikke ville mere, og The Grand Tour er langt fra den bedste sæson af Top Gear nogensinde.
Men på den anden side så var Top Gear BBC’s største eksportsucces med masser af fans, der ikke var blevet trætte endnu. Om den manglende nyskabelse skyldes, at værterne var blevet for gamle og magelige, eller at Amazon ikke ville tage chancer med deres hidtil dyreste produktion, er ikke til at vide. Men kunne man lide Top Gear, som det var, så kan man garanteret også lide dette – og der er guldkorn undervejs, der minder en om, hvad Top Gear gjorde, når det var bedst (de fleste involverer James May).
Artiklen fortsætter efter annoncen

