Teknologi

Windows får avanceret Ai-assistent kaldet Copilot

Med mandagens opdatering får Windows en intelligent AI-assistenter kaldet Copilot, som kan løse komplekse opgaver for brugeren.

Copilot

Microsofts brugere får snart en virtuel intelligent personlig assistent. Assistenten kaldes en copilot og er drevet kunstig intelligens (AI). Den kan hjælpe med at løse en lang række komplekse opgaver såsom at skrive et dokument, lave en præsentation, opsummere et møde eller booke en rejse med familien.

Den første version af copilot vil blive udrullet gratis i den næste opdatering af Windows 11 den 26. september – og på tværs af søgemaskinen Bing, internetbrowseren Edge og Microsoft 365 Copilot senere dette efterår.

Tanken bag Microsoft Copilot er, at den skal gøre hverdagen og arbejdslivet smartere, lettere og mere produktiv for den enkelte. Den anvender informationer fra internettet, brugerens egne data og aktuel PC-aktivitet. Med fuld beskyttelse af brugernes privatliv og personlige data, lover Microsoft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Copiloten kan både bruges som en selvstændig app eller aktiveres inde i eksempelvis Bing eller Edge.

– AI kommer grundlæggende til at redefinere måden, vi arbejder på, interagerer med computere og udfolder vores ideer. Microsofts lancering af copilots markerer det næste store skridt i udviklingen af kunstig intelligens og demokratiseringen af de konkrete måder, teknologien kan styrke innovationen, produktiviteten og give velfærden og dansk erhvervsliv et løft, siger Mette Kaagaard, CEO i Microsoft Danmark.

https://youtu.be/5rEZGSFgZVY?si=DUQQOLTZzUC9nNBH
Introduktion til Copilot.

MERE OM SAMME EMNE:

Designer, den seneste Microsoft 365 app, kan skabe visuelle elementer, indlæg til sociale medier, invitationer og meget mere ved hjælp af avanceret AI-teknologi. Designer har en række funktioner såsom generativ redigering drevet af OpenAI’s Dall.E 3. Dette kan bruges til at udvide et billede ud over originalen, tilføje eller fjerne objekter eller baggrunde samt meget mere.

Microsoft integrerer også Designer i andre programmer såsom Word. Her kan Designer analysere konteksten og indholdet i en given tekst til at foreslå visuelle elementer, som understøtter. Inden for få øjeblikke kan et teksttungt dokument blive transformeret med brugerdefinerede grafikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.