Du har taget en bunke billeder og filmklip fra sommerferien. Dem vil du gerne samle i et lille filmklip, som kan deles på sociale medier eller med familie og venner. Hidtil har udvælgelsen af indholdet været en manuel proces i Google Fotos, men det er snart fortid.
Google ruller nemlig en ny funktion ud, som blot skal bruge nogle få inputs fra dig som bruger – Mallorca i juli 2023 og så gør den kunstige intelligens resten. Den udvælger de bedste billeder og filmklip, sætter dem sammen med matchende musik (som følger samme rytme) og vælger automatisk om den endelige film skal være i horisontal eller vertikal position.
Efterfølgende kan du naturligvis tilpasse resultatet. På den gamle facon, var der et maksimum på 50 billeder/videoklip ved oprettelsen af videoer. Om den begrænsning forsvinder melder historien ikke noget om på nuværende tidspunkt.
Artiklen fortsætter efter annoncen

