Teknologi

Googles Magic Editor kommer til iPhone og iPad

Google er på vej med deres AI-fotoværktøj, Magic Editor, til brugere af iPhones og iPads. Funktionerne bliver tilgængelige i maj.

Google har i stor sat sig på tronen for AI-redigering af fotos med deres Magic Editor. Båret frem af Pixel-telefonerne, som har gjort sig positivt bemærket for sine foto-evner.

Nu kan iPhone og iPad-brugere også snart se frem til de samme muligheder. Google udvider nemlig Google Fotos til iOS og iPadOS med (stort set) de samme muligheder.

Teknisk set bliver funktionerne faktisk tilgængelige for alle brugere af Google Fotos. Men da Samsung allerede har tilsvarende muligheder, så er der næppe tvivl om, at det er mod Apple-land, at Google har blikket rettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye funktioner til alle

Er man ikke Pixel-bruger eller abonnerer på Google One, så bliver de tre funktioner frit tilgængelige fra midten af maj.

Photo Unblur fikser billeder, som måtte være ude af fokus.

Magic Eraser fjerner uønskede elementer i baggrunden.

Portrait Light forbedrer portrætbilleder med lyssætning, der fremhæver ansigter i billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Magic Editor – med begrænsninger

Det er Magic Editor, som er stjernen i showet. Her har Google taget alt hvad den kan trække med AI-foto-tricks.

Her kan du flytte elementer, ændre himlens udseende eller forstørre dele af billedet. Funktionen har foreløbigt været eksklusiv til Pixel 8 og 8 Pro, men udvides nu til samtlige Pixel-enheder.

MERE OM SAMME EMNE:

Derudover, så får alle brugere af Google Fotos, herunder dem på en iPhone og iPad, mulighed for at gemme op til 10 billeder om måneden, som er redigeret med Magic Editor. Ønskes den begrænsning fjernet kan det ske med en Pixel-enhed eller et abonnement på Google One (2TB og over).

De nye muligheder begynder at rulle ud fra den 15. maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.