Teknologi

Apple har fordoblet batteriets levetid på iPhone 15

Batteriet i iPhone 15 familien holder væsentlig længere end antaget, viser nye tal fra Apple selv.

iPhone15 Pro

Godt nyt, hvis du er ejer af en iPhone 15-varianterne. Batteriet er nemlig væsentlig mere holdbart end på tidligere iPhone-modeller. Ikke nødvendigvis på den korte bane, men på den lange. Faktisk burde batteriet have dobbelt så lang levetid i forhold til tidligere versioner.

Det hævder i hvert fald tal, som Apple har delt med websitet 9to5mac. Batteriet i de seneste iPhones skulle kunne beholde 80 proces af deres oprindelige kapacitet efter et tusinde opladningscyklusser. Det er dobbelt så mange cyklusser som tidligere iPhone-modeller.

Tallene stammer fra en såkaldt “præstationsundersøgelse”, hvor Apple har forsøgt at efterligne dagligt brug i 1.000 opladningscyklusser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: iPhone 15 Pro anmeldelse – Endnu et skridt på vejen.

Forbedringen skyldes angiveligt, at Apple har “foretaget fortsatte opdateringer af batterikomponenter og strømstyringssystemer” gennem årene. I den kommende iOS 17.4 opdatering vil der være forbedringer af indstillingerne for batterisundhed.

Hvis du har en iPhone 15, kan du tjekke dit batteris opladningscyklusser i:

MERE OM SAMME EMNE:

Indstillinger > Generelt > Om – og rulle ned til Batteritilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

iPhone 15
Skærmbillede fra undertegnedes iPhone 15 Pro.

Apple viser ikke oplysninger om battericyklus på ældre iPhone-modeller. Læs mere om Apples iPhone-batteritest, ydeevne og mere på deres hjemmeside.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.