En stor app-opdatering i starten af maj har været et decideret selvmål for Sonos. App’en er så fuld og fejl og mangler, at den har skabt ramaskrig hos brugerne. Ikke engang to måneder med løbende opdateringer har formået at ride stormen af. Flere brugere, herunder også iNPUT-læsere, har truet med helt at droppe Sonos og finde alternativer.
Derfor har Sonos-bossen himself set sig nødsaget til at skrive et åbent brev, hvori han undskylder og lover opdateringer hver anden uge gennem hele efteråret. Undskyldningen falder på et tørt sted, efter at selskabet i første omgang gav en – for mange brugere – tonedøv forklaring om, at en så stor opdatering “krævede mod” (af Sonos forstås).
“Vi ved, at alt for mange af jer har oplevet betydelige problemer med vores nye app, som rullede ud den 7. maj, og jeg vil gerne starte med personligt at undskylde, at jeg har skuffet jer,” indleder Patrick Spence sit skriv.
Artiklen fortsætter efter annoncen

