Ikke en dag uden en nyhed om den allestedsnærværende Elon Musk. Denne gang erklærer han “krig” mod de virksomheder, der ikke vil annoncere på det sociale medie X, som han købte forrige år. Heriblandt danske Ørsted.
“Vi har forsøgt med fredelige midler i to år, nu er det krig,” kommenterer han på et opslag fra Linda Yaccarino, der er adminsitrerende direktør for X. I opslaget fortæller hun, at X vil sagsøge virksomheder, der er holdt op med at annoncere på mediet efter at Musk overtog Twitter og omdøbte det til X.
Det lyder måske absurd, men X mener (naturligvis) at de har en god sag. I et åbent brev til de frafaldne annoncører skriver Linda Yaccarino, at det er tale om en organiseret annonce-boykott, der dermed er i strid med den amerikanske monopollovgivning”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

