Hvis jeg skal være ærlig, og det skal jeg jo, så var Nord-serien af smartphones begyndt at irritere mig lidt. De kom i en lind strøm med små opdateringer, der gjorde det svært at adskille dem fra hinanden og de havde slet ikke flagskibenes charme. Men så kom OnePlus Nord 4. Her har kineserne i den grad lagt sig i selen for at lave noget, der er anderledes.
De har pakket telefonen ind i aluminium, givet den flade sider og en meget “rent” design. Resultatet er en virkelig smuk telefon, der ser væsentlig mere eksklusiv ud, end prislappen på 3.999 kroner indikerer. Den ligner noget, der kunne være udtænkt blandt designere, der har ladet sig inspirere af det nordiske, og med en byggekvalitet, der matcher.
Ja, bagsidens kombinerede glas og metal giver mig faktisk minder om den ikoniske Ericsson T660, husker I den? Nord 4 er bare meget flottere. Det er virkelig en smartphone, der skiller sig ud. Ikke bare i den grønne variant, jeg har modtaget, men bestemt også i Mercurial Silver-udgaven, der har optiske striber på bagsiden.
Artiklen fortsætter efter annoncen












