Apples nyeste Apple Watch Series 10 var egentlig, af rygtebørsen, udset til at være en markant opgradering fra sidste års Series 9 – om ikke andet så fordi det er et ”jubilæums-ur”. Men i praksis er det ”bare” en helt normalt opgradering af Apple Watch. Det gør dog heller ikke så meget, for Apple Watch er stadig et af de bedste smartwatches på markedet, og det ændrer sig absolut ikke med Series 10, som har en række gode forbedringer – men nogen revolution er det langt fra.
Design og Display
En af de mest markante opgraderinger ved Series 10 er det forbedrede display. Med en endnu større skærm, der næsten går helt ud til kanten af uret, får du 30 procent mere plads til at bruge apps og se notifikationer i forhold til tidligere modeller. Forskellen er tydeligst på den større 46mm-model som vi har fået til test. Uret har den største skærm blandt Apples ure til dato, endda større end den robuste Apple Watch Ultra 2. Denne ekstra plads gør det lettere at navigere på skærmen og øger læsevenligheden markant.


Udover skærmstørrelsen har Apple også optimeret teknologien med et OLED-baseret display med ekstra betragtningsvinkel, der forbedrer lysstyrken og farverne. Dette betyder, at skærmen nu er endnu bedre egnet til udendørs brug og skarpt sollys.
Artiklen fortsætter efter annoncen

