Forestillingen om gameren som en usund, cola-drikkende nørd stammer i høj grad fra madkulturen ved de ikoniske LAN-parties. Disse sociale stormøder for computerspillere, der især blomstrede i 90’erne og 00’erne, samlede ofte hundredvis af deltagere i dagevis med gaming, junkfood og energidrik. Faktisk lever LAN-kulturen stadig – og den officielle rekord blev sat i Sverige i 2013, hvor hele 22.810 gamere deltog i DreamHack-eventet.
Men ifølge ny forskning fra Københavns Universitet er det et forsimplet billede, der ikke nødvendigvis afspejler hverdagen for nutidens gamere.
”Junkfooden ved LAN-events er blevet et symbol på fællesskabet og feststemningen. Men i hverdagen er madvanerne mere nuancerede,” siger Thomas Skelly fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Artiklen fortsætter efter annoncen

