Den amerikanske fysiker og YouTuber Brian Haidet har bygget et kamera, der kan tage to milliarder billeder i sekundet. Jep — to milliarder. Så hurtigt, at det faktisk kan fange, hvordan lys bevæger sig.
Kameraet, som Haidet har bygget hjemme i sit værksted, er ikke lavet af eksotisk NASA-teknologi, men af et spejl på en gimbal, to rør, en simpel linse, en lyssensor og lidt Python-kode. Resultatet? Et billede af et laserlys, der bevæger sig med universets fartgrænse — 300.000 kilometer i sekundet.
”Lyset flytter sig omkring 15 centimeter pr. billede,” forklarer Haidet i sin video på YouTube-kanalen AlphaPhoenix. ”Det her er bogstaveligt talt lysets hastighed fanget på film.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

