Googles budgetserie er på få år blevet ganske populær, ligesom de mere avancerede storebrødre i Pixel serien. I dag løfter Google så sløret for den nyeste version i serien, kaldet Pixel 9a, og den har meget til fælles med storebror Pixel 9 Pro – men der er naturligt nok også sparet enkelte steder.
Design og materialer
Pixel 9a har en metalramme og en bagside af kompositmateriale med en mat finish. Den ligger sig, designmæssigt, meget op ad det der nok må kaldes det “moderne” smartphone design. Væk er de bløde former – telefonen er helt flad udover kamera “bumpet” på bagsiden. Telefonen er IP68-certificeret, hvilket betyder, at den er vand- og støvafvisende. Bagsiden på Pixel 9a er lavet af 81 % genanvendt plastik, mens rammen består af 100 % genanvendt aluminium.






Stor og lysstærk skærm
Pixel 9a er udstyret med en 6,3-tommer Actua-skærm med en opløsning på 1080 x 2424 pixels og en opdateringshastighed på 60-120 Hz. Skærmen har en maksimal lysstyrke på op til 2700 nits, hvilket gør den let at aflæse selv i stærkt sollys. Dette er et stort spring fremad fra Pixel 8a, men stadig under Pixel 9 Pro, som har en LTPO OLED-skærm med variabel opdateringshastighed på op til 120 Hz og en lysstyrke på op til 3000 nits. Skærmen på Pixel 9a er beskyttet af Corning Gorilla Glass 3, hvilket er mindre modstandsdygtigt over for ridser og slag end Gorilla Glass Victus 2, som findes på Pixel 9 Pro. Ikke desto mindre er det formentlig (forhåbentlig) de færreste der vil opleve forskellen i virkeligheden.
Artiklen fortsætter efter annoncen

