Volkswagen, Audi, Skoda og Cupra gjorde det i december. I marts fulgte Ford trop. Nu øger også Stellantis garantien til fem år på mærkerne Citroën, Peugeot og Opel. Det sker med en såkaldt “Extended Warranty Premium” der omfatter alle nye solgte fuldelektriske personbiler fra Citroën, Opel og Peugeot fra og med i dag.
”Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores kunder en samlet 5-årig garanti, som er dækket direkte af producenten,” siger Jonas Stausholm, Brand Director hos Wismo Group. ”Det har været vigtigt for os at finde en model, der så vidt muligt stiller både nuværende og kommende kunder ens.”
Den nye ordning, der bærer navnet Extended Warranty Premium, består af tre års tillægsgaranti oveni den eksisterende 2-årige nyvognsgaranti, som gælder i hele Europa. Garantien følger bilen ved ejerskifte og er integreret i bilens servicehistorik.
Artiklen fortsætter efter annoncen

