ElbilerTophistorie

Volkswagen dropper ID-navn: elbilerne skal have “rigtige” navne

Volkswagen dropper de tekniske ID-navne – fremtidens elbiler får igen rigtige modelnavne.

Volkswagens elektriske modeller har siden introduktionen af MEB-platformen haft betegnelsen “ID”. Men nu skifter det. Ifølge Volkswagens salgsdirektør, Martin Sander, vil kommende elbiler fra mærket få “rigtige navne” og dermed tage afsked med ID-betegnelsen, som har præget koncernens elbilstrategi siden 2019.

Det er især to kommende modeller, der markerer skiftet. Når ID.2all og ID.Every1 går i serieproduktion, i henholdsvis 2026 og 2027, vil de hedde noget helt andet. Hvad det bliver, vil Volkswagen dog først afsløre tættere på lanceringen.

 

– Vi vil annoncere navnene, når tiden er inde, siger Sander i et interview med det tyske medie Auto & Wirtschaft.

Beslutningen hænger ifølge Sander sammen med ønsket om at gøre modellerne mere tilgængelige og genkendelige for kunderne. Det er en del af en bredere strategi, hvor Volkswagen forsøger at revitalisere sin position i det elektriske bilmarked.

 

Volkswagen har store forventninger til den kommende kompakte elbil, der går under navnet ID.Every1. Den skal bygges i Portugal og ramme markedet i 2027 med en startpris omkring 20.000 euro – 150.0000 kroner. Dermed skal den fungere som indgangsbillet til Volkswagens elektriske univers – især i prisfølsomme markeder som Sydeuropa.

Se vores video med e første indtryk af ID.Every1.

Volkswagen vurderer, at modellen vil få bred appel og ikke blot blive et nicheprodukt. Der er da også lagt op til, at den skal produceres i stort antal og dermed sikre høj udnyttelse af produktionskapaciteten.

Hvad sker der så med ID. Buzz?

En model, der ikke ser ud til at miste sit ID-navn lige foreløbigt, er den retro-inspirerede ID. Buzz. Den spiller stadig en vigtig rolle i mærkets elektriske portefølje – særligt på det amerikanske marked, hvor interessen er stor.

 

Så selvom ID-navnet er på vej ud for de fleste nye modeller, kan enkelte undtagelser få lov at bære det lidt endnu. Volkswagens opgør med de tekniske modelnavne er ikke blot et spørgsmål om branding. Det er en del af en bredere strategi om at gøre elbilerne mere menneskelige – og måske lidt nemmere at elske.

LÆS OGSÅ: TEST af Volkswagen ID.Buzz Lang.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.