Fra i dag får Danmarks største fibernet nyt navn. Ejeren bag det landsdækkende fibernet, der dækker over 900.000 adresser, skifter identitet fra Norlys Fiber til Sinal. Officielt sker navneskiftet for at skabe større gennemsigtighed — men det efterlader også spørgsmålet, om det i virkeligheden bliver lettere for forbrugerne at forstå markedet.
Navnet Sinal skal adskille ejerskabet af fibernettet fra Norlys’ øvrige forretninger. Norlys er i dag både ejer af infrastrukturen og samtidig én af de 14 udbydere, der sælger internet, tv og streaming via netop det net.
Et åbent net — men tætte forbindelser
Med det nye navn lover selskabet større klarhed for både forbrugere, virksomheder og udbydere. Administrerende direktør i Sinal, Carsten Bryder, forklarer, at navneskiftet skal fjerne tvivlen om, hvordan selskaberne hænger sammen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

