Den helt nye Kia EV4 lander i Danmark med en startpris på 269.999 kroner, og dermed lægger sydkoreanerne sig lige midt i krydsfeltet mellem folkelig elbil og hightech-luksus.
EV4 bliver Kias første elbil bygget i Europa – og også den første, der er designet udelukkende med europæiske bilister i tankerne. Den rammer ned i det populære C-segment, hvor konkurrenterne tæller biler som VW ID.3, MG4 og BYD Dolphin – men med mere designnerve og teknologi, end man normalt ser til prisen.
En europæer med kant
Kia kalder selv EV4 en “adræt allrounder”, og det er ikke helt uden grund. Den fås både som en rummelig femdørs og som en elegant firedørs fastback – begge bygget på Kias dedikerede elbilplatform, E-GMP, der også danner grundlag for de større EV6 og EV9.
Artiklen fortsætter efter annoncen




