Elbiler

Alle 7 finalister til Årets Bil 2026 er elektriske

Årets Bil 2026 bliver med garanti en elektrisk model. Listen med de syv finalister er blevet offentliggjort.

Årets Bil
Renault 4 E-Tech på Langebro (foto: Renault)

For første gang nogensinde er alle finalister i Årets Bil i Danmark fuldelektriske. Efter to dages intens testkørsel på FDM Jyllandsringen har juryen skåret 28 kandidater ned til syv – og resultatet markerer et vaskeægte skifte i dansk bilhistorie.

At alle finalister er elbiler, siger alt om hvor hurtigt udviklingen går. For bare få år siden skulle man lede længe efter en stikkontakt i finalefeltet. Nu er det benzin- og dieselbilerne, der er forsvundet – helt.

De syv finalister, som kæmper om titlen, er: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et felt, der spænder fra folkelige elbiler til futuristiske designstudier – og hvor både gamle kendinge og nye kinesiske mærker blander sig side om side.

For danske bilkøbere er det et klart tegn på, hvor markedet bevæger sig hen: Elbilen er ikke længere fremtiden. Den er nutiden. Og konkurrencen mellem producenterne bliver hårdere for hvert år, hvilket i sidste ende betyder bedre biler og lavere priser til forbrugerne.

Blandt årets kandidater finder vi også flere debutanter på dansk jord – blandt andre Leapmotor, Skyworth og Zeekr, der for første gang er med i opløbet. De udfordrer etablerede mærker som Toyota, Kia og Renault på både teknologi, design og pris.

MERE OM SAMME EMNE:

Vinderen af Årets Bil i Danmark 2026 bliver afsløret den 25. november – samme dag, som juryen også uddeler en række specialpriser. Én ting står dog allerede klart: Årets bil kører på strøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden Tesla Model 3 vandt i år 2020, har elbilerne vundet hvert år. Volkswagen ID.3, Hyundai Ioniq 5, Volkswagen ID.Buzz og BMW i5 har fået prisen de seneste fire år.Sidste år var det Kia EV3 der løb med æren.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.