De ni finalister til Årets Bil i Danmark 2025 er blevet fundet – og for første gang i kåringens historie, består finalefeltet udelukkende af elbiler. Elbilerne har i det hele taget fyldt mere og mere i konkurrencen, der arrangeres af foreningen Danske Motorjournalister.
Således er det elbiler, der har vundet kåringen hvert eneste år, lige siden Tesla Model 3 vandt i år 2020. Siden har VW ID.3, Hyundai Ioniq 5, VW ID.Buzz og BMW i5 fået prisen.
Feltet startede med 30 biler, og de ni finalister er udvalgt efter at jurymedlemmerne har brugt to dage på at køre dem grundigt igennem på Jyllands Ringen. En anden bemærkelsesværdig detalje i årets finalefelt er, at samtlige de billigere elbiler, der har været nomineret, er kommet med i finalen.
Artiklen fortsætter efter annoncen


