Polestar tager endnu et skridt ind i fremtiden – og denne gang med Google som co-pilot. Det svensk-kinesiske elbilbrand bliver det første i verden til at integrere live lane guidance fra Google Maps direkte i førerdisplayet.
Kort fortalt betyder det, at bilen nu selv kan se, hvilken vognbane du ligger i – og fortælle dig, hvilken du burde ligge i. Systemet bruger kameraet i forruden og Googles AI til at analysere vejstriber, skilte og trafik i realtid. På den måde får du tydelige visuelle og lydmæssige signaler om, hvornår du skal skifte bane – så du slipper for de svedige håndflader, når motorvejen pludselig deler sig i fire retninger.
Den nye funktion bliver en del af Polestar 4’s 10,2-tommer førerdisplay, hvor en ny 3D-visualisering viser både din egen og de mulige vognbaner på ruten. Systemet hjælper dig med at tage de rigtige frakørsler og undgår de klassiske “hov, den var vist min afkørsel”-øjeblikke.
Artiklen fortsætter efter annoncen

