OnePlus har nu bekræftet, at den udgave af OnePlus 15, der kommer til Europa den 13. november, er bestykket med et kolossalt batteri, præcis som i Kina. Hele 7.300 mAh får du at lege med, og det gør 15’eren til mærkets hidtil mest langtidsholdbare smartphone.
Det nye Silicon NanoStack-batteri giver ikke bare mange timer på en opladning – det er også bygget til at holde. Ifølge OnePlus skal batteriet bevare over 80 procent kapacitet efter fire års brug, og det kan endda klare kulde helt ned til minus 20 grader. Silicium-batterier er der nye sorte – vi har tidligere skrevet om teknologiens fortræffeligheder.
Når der skal fyldes strøm på, sker det lynhurtigt: 120 W kablet opladning og 50 W trådløs opladning sikrer, at du ikke skal vente længe, før du er kørende igen. Og med Bypass Charging kan du spille videre, mens strømmen sendes direkte til systemet – uden at slide på batteriet eller overophede mobilen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

