Har du hørt om bilmærket Changan? Sandsynligvis ikke, men det er en af Kinas absolut største bilproducenter – og mærket kommer til Danmark til næste år. Ambitionerne er ikke til at tage fejl af: De vil tage markedsandele i det populære SUV-segment, hvor modeller som VW ID.4, Tesla Model Y og Skoda Enyaq i dag sætter dagsordenen.
Bag invasionen står Andersen Motors i Køge, der allerede importerer Suzuki og snart Farizon. Nu har de også sikret sig distributionsretten til Changan, som globalt solgte 2,68 millioner biler sidste år. De første modeller, Deepal S05 og Deepal S07, rammer de danske veje i slutningen af marts. Og ja – Changan går direkte efter mainstream-markedet.
To nye SUV’er på vej – med rækkevidder der matcher konkurrenterne
Først ud er Deepal S05, en mellemstor SUV i samme klasse som ID.4. Den får op til 485 kilometer rækkevidde (WLTP), energiforbrug på 15,9 kWh/100 km og hurtigladning op til 200 kW.
Artiklen fortsætter efter annoncen





