Salget af nye biler i EU voksede forsigtigt i 2025, men under overfladen er der markante forskydninger i både drivlinjer og bilmærkernes indbyrdes styrkeforhold. En gennemgang af de nyeste registreringstal viser, hvilke bilmærker der har vind i sejlene – og hvilke der må se konkurrenterne trække fra.
I 2025 steg antallet af nyregistrerede biler i EU med 1,8 procent sammenlignet med året før. Det er en positiv bevægelse, men markedet ligger fortsat et godt stykke under niveauet fra før pandemien. Samtidig ændrer bilkøbernes præferencer sig hurtigt: El- og hybridbiler fylder mere, mens benzin- og dieselbiler taber terræn. Hurtigt.
Batterielektriske biler nåede i 2025 en markedsandel på 17,4 procent, mens hybridbiler – både klassiske hybrider og plug-in hybrider – tilsammen udgør den største del af markedet. Benzin og diesel er nu reduceret til lidt over en tredjedel af alle nyregistreringer i EU.
Artiklen fortsætter efter annoncen

