Volvo EX30 er på rekordtid blevet en af Volvos vigtigste elbiler. Men succesen har haft en bagside. Softwareproblemer, kritik af den digitale brugeroplevelse og senest en omfattende tilbagekaldelse på grund af risiko for overophedning i batteriet har skabt ridser i lakken.
Nu forsøger Volvo at genstarte den kompakte elbil med en større opdatering, ny billigere indstigningsmodel og forbedringer, der også sendes ud til eksisterende ejere.
Ny – og billigere – indstigningsmodel
Den største nyhed er en helt ny basismodel med 110 kW (150 hk) og et batteri på 51 kWh. Den officielle rækkevidde lyder på op til 339 kilometer. For dem, der vil køre længere, kan EX30 fortsat fås med et 69 kWh-batteri og op til 476 kilometers rækkevidde. De mere kraftfulde versioner forbliver også i programmet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

