Volkswagen er presset. Elbilerne skal være billigere, kineserne presser på, og Tesla har i årevis vist, hvor meget effektiv produktion betyder for prisen på en bil. Nu arbejder VW ifølge Automobilwoche på et stort internt projekt med kodenavnet “Gamechanger”. Det skal modernisere koncernens hovedfabrik i Wolfsburg og gøre produktionen af kommende elbiler markant mere effektiv.
For den almindelige bilkøber kan det ende med at blive vigtigt. Ikke fordi navnet “Gamechanger” i sig selv sælger biler, men fordi VW har brug for at få prisen ned, hvis mærket igen skal være et oplagt valg for helt almindelige familier.
Skal gøre ID. Golf billigere
Projektet hænger sammen med Volkswagens kommende SSP-platform, der skal danne grundlag for næste generation af elbiler. I Wolfsburg ventes VW blandt andet at bygge en elektrisk ID. Golf og en SUV i Golf-klassen. Den elektriske SUV kan meget vel ende med at få et navn i stil med ID. Roc. Det er dog endnu ikke bekræftet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

