Teknologi

Selskabsrobotten Eva.i vil være din nye AI-ven

Eva.i ligner en menneskelig ledsager, reagerer på tale og berøring og skal koste omkring 70.000 kroner. Men Robonova understreger, at robotten ikke er bygget til sex.

Eva.i
Jo, det er en robot (foto: Robonova)

AI er på vej ud af skærmen og ind i stuen. Det er i hvert fald ambitionen hos kinesiske Robonova.i, der nu viser sällskabsrobotten Eva.i frem. Eva.i er 160 centimeter høj, formet som en menneskelignende robot og markedsføres som en “emotionel AI-ledsager”. Den kan ifølge Robonova reagere på tale, berøring og ansigtsudtryk, og den tilhørende app gør det muligt at fortsætte samtalen, når robotten ikke fysisk står ved siden af dig. 

Hvor AI-chatbots i dag bor i mobilen, forsøger Eva.i at gøre kunstig intelligens fysisk. Ikke som en smart-højttaler på køkkenbordet, men som en robot med ansigt, arme, varme hudoverflader og bevægelige led.

Robonova er dog meget tydelig om én ting: Eva.i er ikke lavet til intime formål. Selskabet beskriver den i stedet som en forskningsorienteret platform for emotionel AI og menneske-robot-interaktion. Ifølge oplysninger på projektets prelaunch-side har robotten blandt andet bevægelige arme, ben og hoved, berøringsfølsomme zoner, aftageligt kamera og synkronisering mellem app og fysisk robot. Den første version kan dog ikke gå rundt selv. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Prisen bliver ikke ligefrem folkelig. Eva.i ventes at koste omkring 10.000 dollar, hvilket svarer til cirka 70.000 kroner før danske afgifter og eventuelle fragtomkostninger. Projektet har allerede været på Kickstarter, hvor det nåede sit finansieringsmål med over 1,2 millioner Hongkong-dollar fra godt 120 backere. 

Leverancerne ventes ifølge de foreløbige oplysninger at begynde i november. Robonova planlægger også flere modeller, både mandlige og kvindelige.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.