Solid State-batteriet bliver ofte omtalt som elbilens hellige gral. Problemet er bare, at de er hamrende svære at masseproducere. Nu mener amerikanske Dragonfly Energy, at selskabet er kommet et skridt tættere på at løse netop den del af puslespillet. Virksomheden har fået en såkaldt “Notice of Allowance” fra det amerikanske patentkontor for en produktionsmetode til Solid State-batterier.
Det lyder måske som et patent, men det er det ikke helt endnu. Det betyder, at patentet er på vej, når de sidste formaliteter og gebyrer er på plads.
Det vigtige er, hvad patentet faktisk dækker. Dragonfly har ikke opfundet en ny batterikemi, der pludselig gør elbiler markant billigere eller giver 1.000 kilometer rækkevidde fra næste år. I stedet handler det om produktion.
Artiklen fortsætter efter annoncen

