Det lyder som den perfekte kombination: Bagende sol, højt elforbrug og solceller på taget. Men virkeligheden er lidt mere irriterende. Solpaneler producerer ganske vist strøm i stærkt sollys, men de arbejder dårligere, når de selv bliver meget varme.
Forklaringen ligger i selve teknologien. Solceller omdanner lys til elektricitet, når fotoner fra solen sætter elektroner i bevægelse. Men jo varmere materialet i panelet bliver, desto mere uro opstår der i systemet. Resultatet er lavere spænding – og dermed lavere effektivitet. Det skriver BGR.
Typisk testes solpaneler ved omkring 25 grader. Men på et varmt tag i direkte sol kan selve panelet blive langt varmere end luften omkring det. Under en hedebølge kan temperaturen i panelet nå 60-65 grader eller mere. For hver grad over testniveauet kan ydelsen falde med omkring en halv procent. I ekstreme tilfælde kan det koste op mod en fjerdedel af effektiviteten.
Artiklen fortsætter efter annoncen

