Nothing har præsenteret Phone (4b), der bliver en billigere indgang til selskabets karakteristiske mobilunivers. Prisen lander på 329 euro – svarende til omtrent 2.500 kroner før eventuelle danske afgifter og forhandlerpriser. På papiret får man en del for pengene: En stor 6,77 tommer OLED-skærm med 120 Hz, Snapdragon 6 Gen 4-chip, 8 GB RAM og et batteri på 5.200 mAh. Nothing kalder den selv for selskabets mobil med længst batteritid hidtil.
Der er også den velkendte Nothing-signatur på bagsiden. Phone (4b) får nemlig en Glyph Bar med små LED-lys, der blandt andet kan bruges til notifikationer, timere og optagelys.
Her er der sparet
Men Phone (4b) er ikke en skjult topmodel til spotpris. Kabinettet er i plast, lagerpladsen er af den langsommere UFS 2.2-type, og i de fleste lande sælges mobilen kun med 128 GB lager – uden mulighed for microSD-kort.
Artiklen fortsætter efter annoncen


