Robotstøvsugere i den dyre ende af markedet er efterhånden nået et punkt, hvor de alle sammen gør et godt stykke arbejde. Robotter som Dreame X50 Ultra og Roborock Saros 20 Sonic klarer jobbet til UG altid. Men hvordan egentlig med dem, der ligger i mellemklassen og dermed holder prisen nede på næsten halvdelen af topmodellerne – hvor godt klarer de tæpper? Kan de komme ind under møblerne? Er appen til at finde rundt i? Og hvor meget vedligeholdelse kræver de egentlig?
Det er også de spørgsmål, Dreame L50S Pro Ultra skal besvare. Med en pris omkring 6.000 kroner placerer den sig et sted, hvor konkurrencen er benhård. Samtidig er den væsentligt billigere end flere af markedets absolutte topmodeller, og derfor bliver det hurtigt interessant at se, hvor meget man egentlig giver afkald på ved at spare et par tusinde kroner.
Designet er nærmest en skabelon
Designet er, som robotstøvsugere er flest, faktisk er det nærmest skabelonen for, hvordan en robostøvsuger ser ud i dag. L50S Pro Ultra er dog en smule højere fordi tårnet ikke kan sænkes – det er forbeholdt topmodellerne, det kommer jeg tilbage til – men ellers er det virkelig en meget standard robot at kigge på. Jeg har testet den sorte udgave, men der findes også en hvid.
Artiklen fortsætter efter annoncen



