Hvor hårdt slider ekstrem lynladning egentlig på et elbilbatteri? Det spørgsmål bliver stadig mere relevant, efter at ladeeffekter på 500, 800 og sågar 1.000 kW er begyndt at dukke op. BYD hævder nu at have et temmelig overbevisende svar.
Koncernens luksusmærke Yangwang har kørt en produktionsklar U7 hele 30.000 kilometer på under ni døgn. Undervejs blev bilen udsat for mere end 350 såkaldte Flash Charging-opladninger. Da testen var slut, havde batteriet ifølge BYD stadig 98,7 procent af sin oprindelige kapacitet tilbage. Det svarer til et kapacitetstab på blot 1,3 procent.
30.000 kilometer på under ni dage
Testen var langt fra almindelig kørsel. Temperaturen lå på over 36 grader, luftfugtigheden nåede omkring 80 procent, og U7 blev kørt ved omkring 240 km/t på en lukket bane. Klimaanlægget kørte samtidig konstant.
Artiklen fortsætter efter annoncen



