Volkswagen ID.4 står foran så omfattende en opdatering, at den velkendte modelbetegnelse ser ud til at forsvinde. Volkswagen har allerede bekræftet, at ID.4 skal have et nyt navn i forbindelse med den store opdatering senere i 2026. Selve navnet er endnu ikke officielt annonceret af Volkswagen, men flere kilder – herunder fagforeningen IG Metall på fabrikken i Emden – peger på ID. Tiguan.
Det passer samtidig direkte ind i Volkswagens nye strategi. Fremtidens elbiler skal ikke længere gemme sig bag anonyme tal. Volkswagen har allerede lanceret ID. Polo og ID. Cross og har officielt meldt ud, at velkendte modelnavne skal flyttes over på de elektriske biler.
VW ruller ID-æraen tilbage
Navnet er langt fra den eneste ændring. Nye billeder af den camouflerede bil viser en væsentligt mere kantet front og et design, der lægger sig tættere op ad Volkswagens nye ID. Polo og ID. Cross. Den mere afrundede stil fra den oprindelige ID.4 er dermed på vej ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen


