For få dage siden skrev vi om OpenAIs nye plugin til Apple iMessage, der gør det muligt for ChatGPT at søge i gamle iMessage-, SMS- og RCS-samtaler på en Mac, formulere svar og sende beskeder på brugerens vegne. Nu kritiseres funktionen voldsomt af sikkerhedseksperter.
For du behøver faktisk ikke selv at installere funktionen eller så meget som have en ChatGPT-konto, før dine beskeder kan blive læst af ChatGPT. Det er nok, at personen i den anden ende gør det.
Sikkerhedsekspert kalder det en bagdør
Cybersikkerheds- og privacyekspert Paul Walsh advarer direkte mod funktionen og beskriver den som en slags bagdør til ellers end-to-end-krypterede samtaler. Pointen er ikke, at OpenAI har knækket Apples kryptering. Det har virksomheden ikke.
Artiklen fortsætter efter annoncen


