Teknologi

Staten sætter hårdt ind mod sociale medier

Ny dansk lov hæver aldersgrænsen for adgang til sociale medier til 15 år – og techgiganterne skal kontrollere, hvor gamle brugerne er.

sociale medier
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet / iNPUT)
Peter Engels RymingTekst afPeter Engels Ryming

Det skal være markant sværere for danske børn at snige sig ind på TikTok, Instagram og andre sociale medier, længe før de egentlig er gamle nok. Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vil indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Lovforslaget sendes nu i høring og ventes fremsat i begyndelsen af 2027. Planen er, at de nye regler skal gælde fra 1. juli 2027.

Men den væsentligste ændring er ikke nødvendigvis tallet 15. For i modsætning til de aldersgrænser, som TikTok og kompagni allerede selv har skrevet ind i deres betingelser, skal den danske grænse rent faktisk kunne håndhæves. Det betyder, at platformene som udgangspunkt skal kunne kontrollere brugernes alder.

Slut med bare at skrive en falsk fødselsdato

I dag har flere af de største sociale medier allerede en grænse på 13 år. I praksis har den dog været relativt let at omgå. Det kan den kommende danske lov ændre på. Den politiske aftale bag lovforslaget lægger op til, at 15 år bliver den almindelige minimumsalder på de sociale medier, hvor børn vurderes at være særligt udsatte. Samtidig skal aldersgrænsen udløse krav om egentlig aldersverifikation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed flyttes en større del af ansvaret væk fra børnene og forældrene og over på virksomhederne bag platformene.

– Vi har længe været to skridt bagud, når det kommer til sociale medier, siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund.

Ifølge ministeren er lovforslaget et forsøg på at indhente noget af det tabte over for techvirksomhederne.

Staten har allerede sit eget alderstjek

Og Danmark har faktisk allerede en mulig teknisk løsning klar. Den statslige AltID-app blev lanceret i juni og indeholder blandt andet et digitalt aldersbevis. Det kan bruges til at dokumentere, at man eksempelvis er over 15 eller 18 år, uden samtidig at afsløre sin præcise alder, adresse eller sit CPR-nummer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen kan sociale medier og andre onlinetjenester bruge AltID til anonym alderskontrol. Oplysningerne ligger lokalt på brugerens telefon, og systemet er lavet, så udstederen ikke kan følge med i, hvor aldersbeviset bliver brugt.

AltID kan allerede benyttes af personer fra 13 år, hvis de har MitID og CPR-nummer. Og danskerne er begyndt at tage appen i brug: Digitaliseringsstyrelsen opgjorde i august antallet af oprettede AltID-brugere til godt 281.000.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at AltID bliver den eneste måde at kontrollere alder på. Platformene kan også få mulighed for at anvende andre løsninger, der lever op til kravene.

15 år er ikke et totalt forbud

Der er samtidig en vigtig undtagelse. Selv om politikerne taler om en aldersgrænse på 15 år, er planen ikke et fuldstændigt forbud mod sociale medier for alle under 15. Aftalen bag lovforslaget åbner for, at 13- og 14-årige kan få adgang med deres forældres samtykke. Hovedreglen skal altså være 15 år, mens forældrene fortsat kan få mulighed for at vurdere, at deres barn er klar tidligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop den undtagelse er Det Konservative Folkeparti fortsat kritisk overfor. Dermed kan den konkrete udformning af reglerne stadig blive et politisk stridspunkt, inden loven efter planen træder i kraft næste sommer. Det er heller ikke endeligt fastlagt i regeringens nye udmelding, præcis hvilke tjenester der bliver omfattet. Den oprindelige aftale taler om visse sociale medier, hvor børn og unge vurderes at være særligt udsatte.

Næsten alle er allerede på sociale medier som 13-årige

Politikerne står samtidig med et ganske stort problem, hvis målet er at flytte børns debut på sociale medier. Ifølge regeringens tal har knap halvdelen af danske børn allerede en profil på et socialt medie, når de fylder ti år. Inden de fylder 13, gælder det hele 94 procent.

Samtidig svarer 40 procent af forældrene, at de selv eller en anden forælder har hjulpet barnet med at komme på et socialt medie, før barnet havde den krævede alder.

69 procent af de 9-17-årige havde desuden i 2024 oplevet mindst én digital krænkelse eller en anden ubehagelig oplevelse online inden for det foregående år.

Der er også store økonomiske interesser på spil. Center for sociale medier, tech og demokrati har estimeret, at YouTube, TikTok, Instagram, Facebook og Snapchat tilsammen omsætter for omkring 327 millioner kroner om året på annoncer vist til danske børn og unge mellem 8 og 17 år.

Danmark er ikke alene

Danmark er samtidig en del af en større international bevægelse mod strengere regler for børn på sociale medier. Australien blev i december 2025 det første land til at indføre et egentligt forbud mod sociale medier for børn under 16 år, mens den franske nationalforsamling i januar 2026 bakkede op om et forslag om en grænse på 15 år.

MERE OM SAMME EMNE:

Også i USA er presset på techvirksomhederne vokset. Et stort amerikansk forlig har blandt andet forpligtet Meta til at stramme kontrollen med unge brugeres alder på Facebook og Instagram.

Hvis den danske tidsplan holder, bliver næste store dato 1. juli 2027. Fra den dag skal 15 år efter planen være den nye hovedregel for danske børn på sociale medier – og denne gang skal techgiganterne ikke bare skrive aldersgrænsen i deres betingelser. De skal også være med til at håndhæve den.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

LÆS OGSÅ