Brint har haft svært ved at få fodfæste på vejene. Men mens teknologien stort set er blevet overhalet af batteriet i personbiler, nægter flere af verdens største transport- og energivirksomheder at opgive den tunge transport. Nu går Volvo Group, Daimler Truck, Toyota, Bosch, Air Liquide, TotalEnergies, TEAL Mobility og MB Energy sammen om at få langt flere brintlastbiler ud på de europæiske veje.
Planen blev præsenteret på IAA Transportation i Hannover og skal i første omgang gøre Tyskland til forsøgsland for et komplet europæisk brintsystem, hvor lastbiler, brintproduktion og tankstationer bliver rullet ud nogenlunde samtidig. Målet er at skabe grundlaget for en større udrulning frem mod 2030.
Men planerne siger samtidig en hel del om brintens største problem: Det er ikke nok at bygge lastbilerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen


