Plastaffald er et af de problemer, vi alle sammen er med til at skabe – og som samfundet stadig er dårligt til at løse. Nu mener forskere fra UCLA og Ewha Womans University i Sydkorea, at de har fundet en ny vej: Usorteret plast kan i laboratoriet omdannes til brint i én samlet proces.
Metoden kaldes Alkaline Thermal Treatment, eller ATT, og er testet på tre af de mest udbredte plasttyper: PET, PE og PP. Det er blandt andet plast fra flasker, poser, emballage og beholdere – altså netop den blanding, der normalt gør genanvendelse besværlig og dyr.
Ifølge forskerne kan processen producere brint med en renhed på over 90 procent. Det vigtigste er dog næsten, hvad metoden ikke kræver: Plastaffaldet skal ikke først sorteres minutiøst efter type.
Artiklen fortsætter efter annoncen

