Der er steder på verdenskortet, hvor en enkelt mine kan få oliepriser, forsyningskæder og sikkerhedspolitik til at ryste. Hormuzstrædet er et af dem. Her passerer en enorm del af verdens oliehandel, og netop derfor er området også et oplagt mål for miner, sabotage og militært pres. Nu mener den tyske forsvarsvirksomhed Euroatlas, at den har et bud på en ny type løsning: en ubemandet undervandsdrone, der kan patruljere i ugevis uden mennesker ombord.
Den hedder Greyshark og beskrives som verdens mest langtidsholdbare ubemandede undervandsfartøj. Den drives af brintbrændselsceller og kan ifølge Euroatlas være neddykket i op til 16 uger ad gangen.
For den almindelige iNPUT-læser lyder det måske som endnu et militært nicheprojekt. Men teknologien rammer lige ned i en større tendens: havbunden er blevet kritisk infrastruktur. Internetkabler, energirørledninger, havvind og shippingruter er pludselig noget, nationer skal kunne beskytte døgnet rundt.
Seks droneubåde kan kortlægge Hormuz
Greyshark er udstyret med 17 sensorer, der blandt andet omfatter akustiske sensorer, LiDAR, tryksensorer og sidemonterede systemer til detektion. Ifølge producenten kan den lave billeder af havbunden med en opløsning på 1,6 tommer per pixel og finde objekter som miner eller andre farer under vandet.
Verineia Codrean, der er ansvarlig for strategi og særlige projekter hos Euroatlas, peger på Hormuzstrædet som et oplagt eksempel på, hvor teknologien kan bruges.
– Selv de iranske myndigheder ved ikke, hvor minerne er, så det ville være ekstremt svært, dyrt og farligt at rydde strædet med bemandede enheder, siger hun i en pressemeddelelse.
Ifølge Codrean vil seks Greyshark-enheder, styret af én operatør, kunne kortlægge hele Hormuzstrædet på højst 24 timer. Det er præcis her, forskellen ligger. I stedet for at sende skibe og besætninger ind i et potentielt minefelt, kan man sende autonome undervandsdroner først.
Kan også jage narkoubåde
Greyshark er ikke kun bygget til klassisk minejagt. Den kan også bruges til at overvåge rørledninger, kommunikationskabler og andre installationer på havbunden. Og Euroatlas peger desuden på en mere uventet opgave: jagten på narkoubåde. Karteller bruger specialbyggede undervandsfartøjer til at smugle kokain fra Sydamerika mod Nordamerika og Europa. Her kan autonome systemer ifølge Euroatlas hurtigt analysere mulige ruter og generere tusindvis af søgemønstre.
Greyshark kan sejle op til 1.100 sømil ved 10 knob. Ved lavere fart på fire knob rækker den ifølge Euroatlas helt op til 10.700 sømil. Det gør den velegnet til langvarig overvågning, hvor almindelige skibe hurtigt bliver både dyre og mandskabskrævende.
NATO følger med
Euroatlas’ vicedirektør for autonome systemer, Niko Schmidt, fremhæver især sensorfusionen som et afgørende element. Når flere sensorer kombineres, får systemet et langt mere præcist billede af omgivelserne under vandet.
– Selv når man bare kombinerer to akustiske sensorer med forskellige frekvensbånd, får man straks mere information, siger han.
Ifølge Schmidt er behovet tydeligt: militære flåder kan ikke skabe konstant overvågning af store havområder med bemandede skibe alene.
Greyshark har allerede vakt interesse blandt NATO-lande, og de første havtest er planlagt til august 2026. Her skal Euroatlas afprøve ubådens udholdenhed, navigation og sensorer under virkelige forhold.
Lykkes det, kan Greyshark blive en del af en ny bølge af autonome systemer, hvor farlige, monotone og dyre opgaver flyttes fra mennesker til maskiner. Og i en tid, hvor både kabler, rørledninger og handelsruter er blevet mål, kan den slags hurtigt få betydning langt uden for militære kredse.
