Julen er kommet tidligt til Apple. Traditionen tro har techgiganten sluppet årets julefilm, og endnu en gang er der skruet godt op for følelserne. Denne gang handler det om en ung mand, der har glemt sin barndoms store passion, og om to forældre, der hjælper ham med at finde den igen.
Filmen hedder The Dreamer, varer knap fire minutter og blev offentliggjort den 12. november. Og som så ofte før har Apple pakket reklamen så godt ind i en lille fortælling, at man næsten glemmer, at nogen forsøger at sælge os en computer.
Historien begynder med en fantasifuld dreng, der elsker at tegne. Men efterhånden som han bliver ældre, begynder usikkerheden at snige sig ind. Hans kreative udfoldelser bliver gemt væk, og til sidst lægger han stort set blyanten fra sig.
Artiklen fortsætter efter annoncen

