Monstermølle får de danske vindmøller til at blegne

To møller på én flydende platform

Den kommende kæmpe hedder OceanX og ligner bestemt ikke en almindelig vindmølle. I stedet for det velkendte tårn med tre vinger vil Mingyang placere to gigantiske rotorer på hver sin arm af en V-formet konstruktion. Hver rotor skal drive en generator på 25 MW. Tilsammen giver det 50 MW, mens de to rotorer efter planen får en diameter på omkring 290 meter hver.

Hele herligheden skal stå på en fælles flydende platform, der forankres til havbunden. Det betyder, at konstruktionen kan placeres på dybt vand, hvor traditionelle havvindmøller med fundamenter på havbunden bliver både vanskelige og dyre at etablere. Mingyang udvikler løsningen til havområder med mere end 40 meters vanddybde.

Den usædvanlige konstruktion er mere end et forsøg på at imponere med størrelsen. Ved at samle to vindmøller på én platform håber producenten at kunne reducere udgifterne til fundamenter, installation og vedligeholdelse.

Har allerede overlevet supertyfoner

Teknologien eksisterer ikke kun på tegnebrættet. Mingyang har allerede en mindre OceanX-platform med to rotorer i drift ud for Kinas sydlige kyst. Den har en samlet effekt på 16,6 MW og blev tilsluttet elnettet i december 2024. Platformen har siden fået nogle særdeles barske prøvelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I september 2024 passerede supertyfonen Yagi området, hvor OceanX var blevet installeret. Året efter kom supertyfonen Ragasa. Ifølge Mingyang klarede konstruktionen begge storme uden alvorlige skader. Under Yagi blev OceanX ifølge oplysninger gengivet af BBC udsat for vindhastigheder på op til 133 kilometer i timen. Under Ragasa blev der målt op til 152 kilometer i timen ved platformen.

Det er voldsomme vindstyrker, men det er værd at skelne mellem stormenes maksimale styrke og den vind, møllen faktisk blev udsat for. Mingyang oplyser, at OceanX-teknologien er konstrueret til at modstå vindhastigheder omkring 260 kilometer i timen. Det er dog ikke det samme som, at møllen allerede har bevist sin holdbarhed ved netop den vindstyrke.

Drejer sig selv væk fra problemerne

En vigtig del af hemmeligheden ligger under havoverfladen. OceanX er fastgjort til havbunden gennem et forankringssystem, som giver den flydende konstruktion mulighed for at dreje efter vindretningen. Når vinden skifter retning, kan hele platformen derfor følge med.

Det reducerer belastningen på konstruktionen og hjælper den med at håndtere de voldsomme kræfter, der opstår under en tyfon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig overvåger avancerede styresystemer vindforholdene og justerer møllernes drift. Når vinden bliver for voldsom, kan rotorerne bremses og produktionen stoppes for at beskytte udstyret. Det er især interessant i områder, hvor tropiske storme hidtil har gjort det vanskeligt at opstille havvindmøller.

Hvor store er de danske vindmøller?

Selv om kineserne fører an i kampen om de mest ekstreme størrelser, er den danske vindindustri stadig med helt fremme. Faktisk står en af verdens kraftigste enkeltstående vindmøller allerede i Danmark. På testcentret i Østerild i Thy har Siemens Gamesa opført en prototype med en effekt på 21,5 MW og en rotordiameter på 276 meter. Den blev færdigmonteret i april 2025.

Dermed leverer den på papiret mere end 40 procent større effekt end Vestas’ store 15 MW-model. Vestas’ V236-15.0 MW er til gengæld udviklet til kommerciel produktion og er allerede blevet installeret i havvindmølleparker uden for Danmark. Ifølge Vestas kan en enkelt af disse møller under særligt gunstige vindforhold producere op til 80 millioner kilowatt-timer elektricitet om året.

Det svarer til et årligt strømforbrug på 4.000 kilowatt-timer i omkring 20.000 husstande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herhjemme er endnu større møller også på vej ud på havet. Den nye Thor Havvindmøllepark ud for Thorsminde får 72 vindmøller fra Siemens Gamesa med en effekt på op til 15 MW hver. De første begyndte at levere elektricitet i marts 2026, og hele parken ventes at være i fuld drift i 2027. Til sammenligning har vindmøllerne i Kriegers Flak, der blev indviet i 2021, en effekt på 8,4 MW hver.

Kineserne lover også langt billigere vindenergi

Mingyangs ambition handler ikke kun om at slå rekorder. Selskabet har fremlagt et mål om at bringe prisen for den nye konstruktion ned under 1.300 dollars pr. kilowatt installeret effekt. Det er et usædvanligt lavt beløb for flydende havvind og markant under de investeringsomkostninger, der normalt forbindes med europæiske havvindprojekter.

Men foreløbig er det producentens eget mål. Der foreligger endnu ikke dokumentation for, at den færdige 50 MW-konstruktion kan bygges og drives til den pris.

Og netop her ligger den store udfordring. Den eksisterende OceanX på 16,6 MW viser, at princippet med to rotorer på en fælles flydende platform fungerer. Men at øge effekten til 50 MW stiller helt andre krav til konstruktion, materialer og driftssikkerhed. Mingyang præsenterede 50 MW-planerne i oktober 2025, men den store model er endnu ikke dokumenteret i drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lykkes projektet, kan det til gengæld blive et markant skridt i udviklingen af havvindmøller.