Cupertino, CA: Apple har her til aften dansk tid lanceret en ny udgave af deres smartwatch, kaldet Apple Watch Series 4. Den største nyhed er, at urets skærm er blevet op til 35% større – og i øvrigt noget mere afrundet i designet. Dog ikke helt rundt som flere af konkurrenternes ure – eksempelvis Samsungs nyeste. Uret kommer i 39,9mm og en større 45,2mm udgaver. Begge dele er væsentlig større end forgængerne, der var 38mm og 42mm.
Flere nye teknologier
Apple Watch Series 4 er blevet lidt tyndere og har fået en redesignet krone, der kan levere haptisk feedback. Det har også fået bluetooth 5.0, hvilket burde betyde endnu bedre forbindelse til telefonen. Ny LTE teknologi betyder i øvrigt også, at 4G dækningen burde blive bedre.
Det nye ur har samme batterilevetid som Series 3 – hvilket, taget de nye teknologier i betragtning – er okay. Vi havde dog håbet på en lidt bedre batterilevetid.
Artiklen fortsætter efter annoncen

